| Hebin om private skoler kår
Skolebestyrer Hebin, Jyderup, om forskelsbehandlingen af private og kommunale skoler. Trods den grundlovssikrede skolefrihed. "Private skolers kår i dag" var emnet for det foredrag, skolebestyrer Willy G. Hebin, Jyderup Realskole, efter indbydelse af Jyderup K. U., holdt for en interesseret forsamling, som i høj grad gav stof til eftertanke, Hebin indledte med spørgsmålet: "Vidste De, at vi har skolefrihed i Danmark"? Det har vi ifølge grundlovens § 76, der bl.a. siger, at forældre ikke må føle det som en tvangsaflevering at sætte deres børn i den offentlige skole; de skal have valget. I friheden til skolevalg ligger hjemmenes ansvar, og derved er den private skoleundervisning en demokratisk nødvendighed. Skal betale skolepenge Mellem den offentlige og private skole består et godt forhold. De to skoleformer forenet i en fælles fagorganisation, der er underkastet samme statsinspektion, eksamensformer og optagelsesprøver til realskolen. Med den nye skolelov af 1958 blev indledt en ny kurs overfor den private realskole, så brat og hårdhændet, at der faktisk er tale om et indgreb i skolefriheden. Statens tilskud til fripladser blev afskaffet uden at blive opvejet af "Ungdommens uddannelsesfond" med tilbud om 500 kr. årligt for hver 18. elev -og med den klausul, at pengene ikke måtte bruges til skolepenge! Det vil med andre ord sige, at alle forældre nu skal betale skolepenge foruden via skattebilletten at bidrage til kommuneskolernes drift. Underminerer privatskolerne Efter dette er der med andre ord kun "skolefrihed" for dem, der kan betale, altså en grundlovssikret rettighed, der kun eksisterer for bemidlede og det i en tid, hvor selv millionærer får folkepension! Med den skolepolitik, der føres, tvinger staten skolepengene i vejret og bidrager på denne måde at afholde nogle forældre fra at sende deres børn i private skole. Usmidige vilkår Efter en redegørelse for, hvorledes statens tilskud til lærerlønninger i de private realskolers hovedskoleafdeling er blevet omlagt på så usmidige vilkår, at det påfører skolerne stadig stigende udgifter til renter, samt redegørelse for det elevtilskud, der ikke ydes til private skolers realafdeling, skønt det selvsagt er den, der koster mange penge i drift, kom skolebestyreren ind på en belysning af, hvad årsagerne kan være til denne "spænden ben" for den private realskole. Tre årsager Der kan gættes på tre årsager; I: Den private realskole havde hidtil stået fast i befolkningens tillid som den jævne mands vej til eksamen, hvilket var ensbetydende med en social opstigning, hvortil den private realskole bidrog med slidsomhed og med en helt nødvendig omhu for den enkelte elev. Efter den nye skoleordning er det 8-9.klasserne, der har krav på i hvert fald en betragtelig del af dette klientel, og man var måske i starten bange for, at den private realskole skulle ødelægge det nye skolebillede ved sin konkurrence. II: Den nye skolelov tilstræbte, at der i langt større udstrækning end hidtil - også i landkommunerne, hvor den private realskole praktisk taget havde været alene om opgaven - åbnedes adgang til realeksamen via kommuneskolen. III: Det vil være forståeligt og rimeligt, dersom nyordningens folk i deres stille sind var opmærksom på, at den nye skoleordning ikke i starten skulle hæmmes af mulige privatøkonomiske særinteresser indenfor privatskolen. 13 realoverbygninger i Holbæk amt For nylig blev publiceret i dagspressen, at nu kunne elever fra 9. klasse forvente, at lærlingetiden vil blive afkortet. Hvorfor glemmer man helt at fortælle - i samme forbindelse -, at det også gælder for realeksamen, samt at etaterne stadig kræver realeksamen ligesom mange af vore største virksomheder. Faren for de private realskoler er dog ikke m.h.t. undervisningen i 8-9. klasse, men oprettelsen af de mange kommunale realskoler rundt om i landet. Alene i Holbæk amt er bygget kommunal realoverbygninger i 13 byer til afløsning af 4 private nedlagte realskoler kører med så lavt et elevtal, at man - efter forlydende - er nødsaget til at lukke nogle. Skolepenge bør følge barnet For en kommunal realskole betyder det ikke så stort, at man kun får dækket 60%, af driftsudgifterne, da de resterende 40% tages over skattebilletten - omend disse 40% andrager mindst 800 kr. pr. elev om året! Det eneste rigtige vil være, at skolepengene får lov at følge barnet. Denne ordning har man mange steder og er glade for den, og mon ikke det var, hvad grundlovens fædre havde tænkt sig, da de indføjede bestemmelsen om skolefrihed. Dette ville give lige konkurrencevilkår til fordel for eleverne - og det er jo dog dem, det hele drejer sig om. Et meningsomslag på vej Skolebestyrer Hebin sluttede: Jeg tror på den private skole - tror på, at den kommer op igen. Et og andet tyder på, at vinden allerede er ved at vende. Den fungerende formand, Svend Filskova, der også havde budt velkommen, takkede for det tankevækkende foredrag, og der blev rettet en del spørgsmål, som skolebestyrer Hebin besvarede. Det var K.U.s sidste møde i sæsonen1 |